Procesanalyse og Redesign Wiki
DSC 0040

Afmontering[]

Gearkassen blev taget fra motoren, som sad fast med store og lange bolte.


På bunden sad en støddæmpende mekanisme, som vi startede med at fjerne ved at skrue bolte ud. Den kunne vi skille ad i yderlig to dele. Skruerne der holdte støddæmperne fast, var svære at skrue af. Vi troede en af oliepropperne var en bolt og selvom vi troede vi havde tømt den for olie, kom der mere olie ud. Bundkarret sad fast med tolv bolte og bestod af sort plastik. Den var nem at få af og indeni var der blandt andet et filter og gearstyringen. Bundkarret anvendes som låg hvor olien kommer til at ligge.


Gearstyringen blev taget af og skilt i mindre dele. Vi kunne tage 12 fjedre og 14 stempler ud ved at fjerne små plader som var holdt fast af mindre bolte. Til sidst var skelettet tilbage sammen med ledninger og en lang stang.


Planetgearkassen blev taget ud til sidst, da det var svært at gennemskue hvordan den skulle tages ud. Her skulle 6 bolte skrues af og vi brugte en skruetrækker til at skubbe den ud. Planetgearkassen består af to dele: begge bestående af en lang stang med en større del i enden.

Planetgearkasse[]

Dens hovedkomponenter er kobling, planetgear, bremse og friløb.

Kobling: aktiveres af de hydrauliske stempler, og overfører den drivende kraft til komponenterne i planetgearkassen.

Planetgear: alle delene er samlet og er derfor i konstant indgreb. Består bl.a. af et solhjul med flere planethjul omkring. Heromkring sidder ringhjulet.

Bremse: aktiveres ligeledes af de hydrauliske stempler, og er justeringsfrie.

Friløb: består af en inderring og en yderring med ruller imellem. Anvendes forskellige steder i den automatiske gearkasse, og derfor er det muligt at opnå forskellige gearskift med minimal krafttab.